Bryllupsforberedelser #1

Der sker absurd mange ting i vores lille hjem for tiden. Dog er en af de helt store, at planlægge bryllup. Vi skal nemlig giftes til juni næste år og planlægger at holde stor fest, så der skal forberedes en masse.

Feststed

Denne post begyndte vi allerede på i vintermånederne. For det er åbenbart ikke sådan ligetil, når man skal huse godt hundrede mennesker inden for et overskueligt budget. Jovist, var vi klar over, at det ikke er billigt, men når festen i sig selv koster små hundrede tusinde og der så kommer tøj, reception, musik og andet oveni, blev vi enige om, at gå på kompromis med, hvad vi egentlig havde tænkt. Så google blev søgt tyndt og vi måtte gå i tænkeboks. Når vi endelig fandt noget, var det ikke ledigt – trods vi var ude halvandet år før.

Vi var dog enige om, at det skal holdes på min hjemegn, Mors. Gerne tæt på vandet, fordi det er det vi begge elsker ved limfjordens perle.

Endelig lykkedes det for os! Vi har nu booket os ind på et skønt hotel med udsigt til Mors. Lige på stranden. Det kunne ikke være bedre og selvom det har taget lang tid at finde det rigtige sted og beslutte os for, hvad vi ville, føles det godt i maven endelig at have styr på.

Reception

Næste skridt: reception.

Den del havde vi egentlig streget over på listen men det føltes ikke helt rigtigt, ikke at holde reception efter vielsen. Receptionen skal holdes hos mine forældre og jeg glæder mig til at vise mit barndomshjem frem for gæsterne. Jeg glæder mig til forberedelserne med at skulle gøre klar og dække op derhjemme.

Herunder er vi også i fuld gang med at lave en gæsteliste. For hvem skal med til festen og hvem skal “bare” med til reception? Hvor sætter man stregen..? Puh, den del er lidt hård, synes jeg.

Men vi er igen kommet frem til den rigtige beslutning – for os. Og ender alligevel på omkring hundredeogtyve mennesker.

Det at holde et bryllup er slet ikke så ligetil. Der er mange ting man skal have styr på og tage stilling til. Vi har booket et band (det var også svært at finde et ledigt ét af slagsen), vi har fået lejet et telt til receptionen, vi har fundet toastmaster og gavekoordinator. Vi indhenter tilbud på det ene og det andet, for at finde det rigtige og for at være sikre på, at vi har undersøgt hvilke muligheder der er, indenfor de forskellige ting. Herudover er vi så småt begyndt på vores ønskeliste, som også har vist sig at være en svær opgave.

Ja, og vi er jo først lige begyndt. Til vinter kommer alle beslutningerne om pynt, menu og andre ting på feststedet. Vi skal have bestemt menuen til receptionen, have bestilt fotograf, valgt kjole, brudekørsel, invitationer og hvad der ellers følger med. Alt i alt en spændende men også meget energikrævende proces som jeg glæder mig til at involvere jer i!

Al kærlighed

Den helt lange to-do liste inden baby kommer

I er flere der har spurgt på min to-do liste, som jeg ind i mellem har nævnt på min instagramstory. Jeg har nemlig lavet en lang liste med ting vi gerne ville nå, inden baby kommer. Og jeg kunne vel ligeså godt have skrevet “hovedrengøring” med store, fede bogstaver. Men jeg har det godt med lister og med at krydse af. På denne to-do liste er altså en ordentlig røvfuld praktiske ting, jeg har fået min barsel til at gå med. Vel og mærke i mit eget højgravide tempo.. 😉

  1. Rydde op og gøre rent i køleskab
  2. Lave mad til fryseren (jeg kan anbefale lasagne, tærter, pizzabunde, gryderetter, boller i karry, supper, boller, kage, franskbrød, smoothiepakker, kager, muffins, hjemmelavet is mm.)
  3. Tørre lamper af
  4. Tørre gulvlister
  5. Gøre badeværelser rent
  6. Lave pusleplads klar
  7. Vaske vinduer (ind- og udvendigt)
  8. Fylde fryseren med rundstykker, pålæg, boller, is mm. (Så er det nemt, når der kommer gæster)
  9. Rydde ud i alle skabe og sortér – man har så meget man ikke bruger!!
  10. Sortér i tøjskabet
  11. Tørre skuffer og skabe af indvendigt
  12. Vaske babytøj
  13. Gøre soveplads klar
  14. Rengøre sofa
  15. Fylde lageret med drikkevarer til barselsgæster og dig
  16. Skifte sengetøj
  17. Gøre brusekabine rent – herunder afkalkning
  18. Vaske loft og vægge
  19. Vaske nipsting, vaser mm.
  20. Rengøre spisestole
  21. Rydde op i make-up og andre beautyprodukter
  22. Rengøre ovn
  23. Afkalke kaffemaskine
  24. Tørre låger og overflader af
  25. Pakke hospitalstaske
  26. Afkalke opvaskemaskine
  27. Køre på genbrug med “skrald”
  28. Vaske dyner, puder, tæpper
  29. Pudse spejle
  30. Pudse glas i vitrineskab
  31. Vaske barnevogn
  32. Købe madras og lagner til barnevogn
  33. Vaske gulv
  34. Rengøre trappe
  35. Rydde ud i fryser (brug nedfrosset kød, grøntsager mm der har lagt længe i fryseren)
  36. Autostol i bilen
  37. Gøre bil rent
  38. Vaske stofbleer
  39. Gøre barnevogn klar
  40. Købe store bind og mormortrusser
  41. Aftale pasning med hunde under fødslen
  42. Læse “smertefri fødsel”
  43. Købe ammeindlæg og amme bh (lad evt mærke sidde i, så du kan bytte hvis den ikke passer efter mælken er løbet til)
  44. Købe vådliggerlagen til egen seng (hvis vandet skulle gå i sengen og du er glad for den 😉 )
  45. Snakke fødselsplan og ønsker
  46. Gøre kravlegård klar
  47. Gøre børneværelse klar (ikke nogen nødvendighed)

Her var altså min liste. Som jeg også skriver i overskriften, er det den helt lange to-do liste og den kunne vel være forkortet en del, ved bare at skrive hovedrengøring. Mange af tingene er ikke en nødvendighed i sig selv, men ting jeg synes er rart at få gjort, fordi det enten er længe siden sidst eller fordi jeg ved, at der kommer til at gå længe, inden vi kommer til at gøre det igen. Vi har planer om at holde barnedåben hjemme og derfor er det rart med lidt mindre projekter, når dén tid nærmer sig.

Al kærlighed

Fire uger tilbage

Puha. Det er både sindssygt angstprovokerende men samtidig virkelig lettende at være nået hertil. Jeg ved jo, at det bare er et spørgsmål om tid nu, før jeg har mit lille menneske i armene og jeg har haft mange frustrationer og bekymringer om, om jeg overhovedet ville nå hertil. Det betyder også, at jeg snart skal forholde mig til det faktum, at jeg skal føde. Og det er ikke længere flere måneder ude i fremtiden.  For i princippet, kan det ske når som helst nu. Og det er jo det her, jeg har ventet på, for pokker! Det er jo hele meningen med det her graviditets-hejs. Og jeg glæder mig!

Faktisk vil jeg vove den påstand, at jeg ikke er nervøs for at føde (endnu). Jeg er nervøs for, hvad der kan ske under min fødsel, altså komplikationer med baby. Men selve fødslen er jeg helt rolig omkring (lidt endnu, i hvert fald) – jeg ved jo, at kvinder har gjort det i hundredevis af år, før mig og at kvindekroppen er skabt til det. Jovist er jeg bange for, hvor ondt det gør. Jeg er ikke nogen badass til smerte. Men omvendt – jeg ved jo, at den smerte jeg går igennem fører mig til det mest fantastiske. Det har jeg da i hvert fald hørt. Så jeg gør det gerne – og jeg glæder mig ligefrem.

Herefter må jeg nok alligevel tilstå, at det nok kun er indtil fødslen virkelig er i gang. For jeg er ret sikker på, at jeg får et lettere panikanfald, når det går op for mig, at det er nu.

Fordi der kun er 4 uger til termin skal vi også have styr på de sidste ting. Sovepladsen skal gøres klar, der skal være helt styr på hospitalstasken til både hende og jeg. Vi skal også have monteret autostolen i bilen. Det føles stadig helt surrealistisk og det er knapt gået op for mig, selvom dunken efterhånden er ret stor og jeg er ret besværet. Tænk, at der ligger et menneske deri. Det er så vildt og imponerende, hvad kroppen er i stand til. Og wow, hvor jeg glæder mig til at møde hende.

Det føles lidt som om, at tiden er fløjet. At de sidste otte måneder er blevet rykket ud af kalenderen og samtidig føles det som for evigt, at jeg har ventet på det her. Jeg kan næsten ikke huske, hvordan det føles ikke at være gravid. Haha, så dét glæder jeg mig også til at prøve igen!!

Al kærlighed

Hvor vil du egentlig hen?

For en månedstid siden flyttede jeg min blog fra bloggers delight til momster, hvor jeg er nu. Og igår valgte jeg at slette det meste af mit feed på instagram, for at starte forfra. Jeg havde ganske enkelt brug for en ny begyndelse.

Og hvorfor så det? Tænker du nok. Med god grund. Men det er der faktisk en ganske særlig grund til.

Da jeg startede med at blogge, havde jeg længe haft en drøm om, at have noget at sige. At blive hørt. Jeg havde noget på hjerte og det kriblede i fingrene for at få det ud. Men helt nøjagtigt hvad jeg ville med min blog eller med min instagram, var jeg usikker på. Jeg tror, jeg var et sted i mit liv, hvor jeg havde brug for at bryde ud fra min fortid. Jeg havde brug for at vise, hvem jeg var og hvor langt jeg var kommet. Men dét alene var ikke grundlag nok for min blog og i perioder havde jeg ikke noget inspirerende at fortælle. Derfor blev det sådan lidt periodevis. I perioder viste jeg tøj frem. I perioder brød jeg tabuer. I andre perioder noget helt tredje. Det blev for rodet og uoverskueligt. Lidt for uægte.

Nu står jeg lidt ved en skillevej.

Jeg vil stadig gerne blogge og jeg har stadig noget på hjerte. Og jeg vil det her med at blogge og dele små glimt at mit liv på instagram mere end noget andet. Jeg brænder for det og jeg stornyder det. Men jeg har ikke lyst til at skulle kategoriseres. For jeg er ikke nogen bestemt type, om man vil. Jeg har lyst til at dele lidt af det hele – lidt bolig, lidt børn, lidt tøj, lidt tanker, lidt alt muligt andet. Og netop derfor havde jeg brug for at starte på en frisk, først og fremmest ved at flytte min blog. Men nu også at starte forfra på min instagram.

Jeg har simpelthen brug for at hoppe ud af kassen (som jeg har placeret mig selv i) og skabe mit eget lille univers, hvor alt er velkommen. Hvad end jeg har på hjerte.

Det kan måske virke skørt for nogen. Men jeg tror på, at en ny begyndelse for mig, er det jeg har brug for og det der kan hjælpe mig på vej.

Al kærlighed

Mor med alt det indebærer

De fleste som følger med her og på min instagram ved, at jeg igennem mine teenageår kæmpede meget med min psyke. Hvis du er ny og ikke kender til dén del af mit univers, kan du læse mere her, her eller her. Jeg har også planer om – på et tidspunkt, at skrive et mere uddybende – og afsluttende indlæg, om netop dette.

Da jeg startede med at blogge, var det en ting der fyldte meget i mit skriveri. Fordi jeg ikke synes, at det er et emne man sådan lige slider tynd. Det er nemt for mig at fremkalde de følelser der var involveret og det er noget, som efterhånden mange, kan forholde sig til. Desværre.

Men nu står jeg ved en skillevej. For jeg er jo meget mere, end min tid som psykisk syg. Og jeg er kommet meget længere, end jeg var. Så det er ikke noget, der som sådan påvirker mig længere. Der er andre ting, der fylder. Jeg bruger det stadig ofte som en måde at reflektere og udvikle mig på, fordi det har lært mig så meget. Men det er ikke noget der styrer mig. Ikke mere.

Alligevel har tankerne da ramt mig, nu når jeg skal til at være mor. Hvad nu hvis jeg fejler? Og falder tilbage i det samme, sorte hul?

Det er jo et kæmpe ansvar, at være nogens mor. Det kræver alt. Og det er benhårdt arbejde – for alle. Man hører mange snakke om fødselsdepressioner eller efterfødselsreaktioner og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i en længere periode igennem min graviditet var bange for, at dét skulle ramme mig. Jeg blev fortalt, at når man tidligere har haft fx depression er sandsynligheden større for, at man udvikler fødselsdepressioner.

Så derfor blev jeg en lille smule fornærmet, når jeg blev fortalt, at jeg faktisk var i “risikogruppen” for det føler jeg mig ikke. Og jeg vil ikke være en del af en dum statistik, fordi jeg har et stempel på mig. Jeg hader, at kunne leve op til en statistik. Jeg ville hade, at kunne give dem ret i, at jeg er sårbar.

Og for at være helt ærlig. Så kan jeg bare ikke overskue, at skulle ned med nakken igen. Jeg har brugt de fleste af mine teenageår på at være ulykkelig og min opmærksomhed er ALTID rettet mod mig selv – fordi jeg simpelthen ikke vil lade mig selv falde derud igen.

Man kan jo desværre aldrig sige sig fri for at blive ramt. Men jeg har besluttet mig for (blink-blink), at det ikke rammer mig. Jeg har siden jeg blev rask altid været meget opmærksom på mit ve og vel. For hvis der er en ting i hele verden, som jeg skal undgå, er det at drive mig selv derud igen. Jeg trækker mig, når jeg kan mærke, at jeg ikke har energi til mere. Jeg bruger ikke tid med mennesker, som ikke får det bedste frem i mig. Jeg vil simpelthen ikke bruge energi på ting, der ikke gør mig glad. Det er mit liv for kort til.

I forbindelse med mine bekymringer har det været meget vigtigt for mig, med klare linjer mellem Nicolai og jeg, at det er en ting vi er sammen om, det her. Og at vi skal kunne snakke sammen og støtte hinanden, på godt og på ondt. Derfor har vi begge, hver især, lavet en liste over ting, som er enormt vigtige for os, for at vi har det godt. Vi har forventningsafstemt med hinanden, hvordan vi gerne vil have det her familieliv til at køre. Og vi er heldigvis meget enige om, at vores liv IKKE skal stoppe, fordi vi får børn. Vi har begge to brug for at komme ud og selvfølgelig bliver det på en anden måde end før, men jeg drukner, hvis jeg skal sidde derhjemme dag ind og dag ud. Det duer jeg ikke til. Hvad vil jeg så fortælle med det her? Jo, at jeg tror det er en sindssyg vigtig ting, at snakke om, inden baby kommer til verden. Hvad har du brug for og hvad har jeg brug for. Så bliver det nemmere at sige, hvis man føler det ikke fungerer og det bliver nemmere, at være opmærksom på den anden.

Og jeg håber på, at fordi jeg er så opmærksom på mig selv og på min krop – og fordi Nicolai og jeg heldigvis er megagode til at snakke sammen og være der for hinanden, kan jeg undgå det.

Jeg vil være stærk for min pige. Jeg vil vise, at jeg kan. For i alle mine teenageår var det usikkert – eller i hvert fald urealistisk, at jeg kunne, fordi jeg ikke en gang kunne tage vare på mig selv. Jeg håber, at jeg bliver i stand til at kunne sortere. At jeg bliver i stand til, at sige pyt. At jeg bliver i stand til, at kunne stå i mod uden at vælte.