Tid til en lille update…

Halleløjsa – velkommen ny som gammel. Hvert et klik herind, betyder så meget for mig. Bloggen her, er jo mit lille friunivers hvor jeg kan læsse af og være kreativ. Jeg kan dele om stort og småt – lige hvad der falder mig ind. Du kan læse med, hvis du vil men du kan også lade være, det er helt op til dig.

MEN.

Heldigvis er der flere og flere som har lyst til at kigge forbi og følge med i mit ellers meget almindelige liv. Til tider direkte kedeligt. Men det gør mig glad – sådan helt ind, når der kommer nye til. Derfor må det også være tid til en lille præsentation af den fremmede bag skærmen her.

  1. Jeg hedder Anne Sofie og er 24 år. Jeg bor på landet i Midtjylland med min kommende (land)mand, vores datter fra september og vores to hunde. Jeg er oprindeligt fra Mors men hev teltpløkkerne op, efter jeg stoppede på efterskole. Det kan du læse meget mere om, et sted herinde.
  2. Jeg er en sucker(!!) for genbrug. Jeg elsker ting med patina, brugsspor og ting som man ikke kan finde i andre hjem – bare fordi.
  3. Jeg er en rigtig pyllerbuks. Ret upraktisk, når man er kærester med en mand som arbejder på de mærkeligste tidspunkter. Jeg hader at være alene, når det er mørkt. Jeg hader at sove alene. Jeg kan ikke se gyserfilm uden at have mareridt i flere uger. Ja, du kender måske typen.
  4. Jeg er rigtig kræsen. Jeg kan ikke lide bacon. Og ja, du læste rigtigt. Bacon. Jeg kan heller ikke lide hamburgeryg eller saftevand. Men jeg elsker at lave mad og eksperimentere med den. Især at bage.
  5. Jeg er en dyreven. Men ikke så meget med andres dyr. Mine egne, helst. Sådan er det både med hunde, heste, køer og hvad jeg ellers har haft.
  6. For at være helt ærlig – så har jeg haft svært ved at finde min plads i arbejdslivet. Jeg er virkelig én af dem, som arbejder for at (over)leve og ikke omvendt. Desværre. Jeg ville ønske, at jeg kunne finde et job, som var 100% mig og som jeg virkelig elskede. Efter min barsel fortsætter jeg min uddannelse som SSA og det er så givende og det er her jeg føler, at jeg bedst kan se mig selv.

Al kærlighed

Juleønsker 2019 #migselv

Nu nærmer vi os jul og det er altid liidt en udfordring, når der bliver spurgt om ønskeseddel. Dog er jeg typen der virkelig elsker(!) at shoppe men ikke har penge til det – og derfor får jeg alligevel stillet min lyst lidt ved, at kigge på en masse fine ting og opdatere min ønskeseddel. Ja, så dén liste er altså laaang…

But here it goes!

Flare lysestage fra HAY. Man kan altid bruge lidt nyt til boligen! Du kan købe lysestagen her. Den er fin og enkel og kan bruges hvad enten du mangler lys og hygge i stuen, køkkenet, soveværelset eller på badeværelset. Og den passer ind i stort set alle hjem!

Fin og enkel lysestage, yes!

Tekande fx denne fra Broste Copenhagen. Èn af de ting jeg mangler i mit køkken er simpelthen en fin tekande. Så den her er helt sikkert på min ønskeseddel!

Fås i mange forskellige farver og størrelser

Pyntepuder til sofaen – kan vi lige blive enige om, at puderne i en sofa er halvdelen? Waow, hvor kan et par fine puder bare redde meget!! Jeg har her fundet tre til min ønskeseddel. De er allesammen fra maileg og kan findes på http://www.finenordic.dk

Maileg laver de fineste ting – inklusiv puder

Bageudstyr. Det er altid nyttigt at have bageudstyret i orden, så man er klar til at kunne bixe en lækker kage sammen til eftermiddagsgæsterne. Jeg har mange bageredskaber på min ønskeseddel men vil dog fremhæve en god, gammel muffinform!

Et køkken-musthave!

En god bog! Her er der jo uendelige ønsker, alt efter hvilke bøger man kan lide. Jeg har blandt andet “søster, min søster” på listen.

Bogen handler om to søstre, hvor den ene er handicappet og hvilke kontraster det giver

Gummistøvler til alle regnvejrsdagene. Hvis der er noget Danmark kan, så er det altså at regne. Derfor skal jeg også have anskaffet mig et par gode gummistøvler til alle gåturene med barnevognen. Disse kunne bestemt være et bud!

Fine og lette at se på!

Pernille Corydon smykker er pt. mine helt sikre yndlingssmykker. Se fx lige denne fantastiske hana ring. Den er så smuk! Og det er bestemt ikke det eneste smykke fra Pernille Corydon der ryger på min liste i år!

Sååå smuk, altså!!

Parfume kan man aldrig få for meget af. Og dén er stensikker på min ønskeseddel hvert år. Blandt andet zarko parfumen er på min liste. Den er så, så, så god!!

Zarkoparfumerne er mine favoritter!

En kjole er også altid en sikker vinder! Og her findes jo et hav af fine kjoler og jeg har så svært ved at vælge én specifik. Jeg har også en fin toilettaske på sedlen, en weekendtaske, en regnjakke, hue, læderhandsker og en masse andre køkkenting. Håber du blev en lille smule inspireret!

Løvemor eller ligeglad

Jeg kan mærke, at jeg skal overveje mine ord i dette indlæg med omhu. Fordi mange der følger med her, måske ved hvad det drejer sig om. Måske er jeg på lidt dybt vand, når jeg vil dele det. Men jeg kan mærke i min krop, at jeg har brug for det. Jeg har brug for at vise, at min grænse er nået. Nu er nok nok. I alt for mange år, har jeg bare tiet, når jeg er blevet trådt på. Det vil jeg ikke længere. Måske er jeg lidt en løvemor og jeg har kløerne fremme, men jeg skal passe på hende. Hun kan jo ikke selv endnu. Derudover skal jeg også passe på mig selv. Det har jeg været dårlig til, i alt for mange år. Ikke mere.

For sagen er dén, at jeg altid er blevet fortalt, at når man får børn, finder man ud af, hvem der virkelig er der for good. Hvem der “er der for dig” og hvem er bare lod som om.

Jeg nikker.

Hvor er det bare rigtigt.

Jeg tror også, at man som nybagt mor, bliver mere bevidst om, hvem der “får noget godt frem i dig” og hvem der ikke gør. Hvem der oprigtigt viser interesse for dig og dit barn – af lyst, ikke af pligt. Og når man så gentagende gange ikke møder den og får de fornemmelser, så kommer løvemoren op i mig. Klar til at kæmpe for den jeg elsker-agtigt. For jeg kan holde til meget og jeg tager gerne slagene der følger med – men hvis det gentager sig, igen og igen. Så sætter jeg grænsen.

Og der er ikke noget der kan gøre mig mere rasende i hele verden, end folk der snakker ned om min pige. Folk der skal ødelægge store øjeblikke i min datters liv – og os som familie, for den sags skyld. Så bliver jeg gal i skralden. Og når jeg har strukket mig langt men det eneste man møder, er sådan noget, så hverken kan eller vil jeg ikke længere. Jeg vil ikke være skydeskive og jeg vil ikke tage imod alt – slet ikke på hendes bekostning.

Mennesker der er for stolte til at indrømme deres fejl og som ikke kan se udover deres egen næsetip, har jeg det meget svært med. Jeg er selv blevet opdraget til både at kunne undskylde og tilgive, for det er jo menneskeligt at fejle – uanset hvem man er og det kan ikke undgås.

Men jeg er også nået til et punkt i mit liv, hvor jeg kun ønsker at have mennesker i det, som jeg kan bruge til noget. Jeg gider ikke spilde min tid. Og når der opstår konflikter og man ikke engang kan få en sølle undskyldning, så bakker jeg ud. Jeg gider ikke spilde min tid på noget, som ikke er godt for mig. Nej, den tid vil jeg da hellere bruge med folk jeg elsker – og som elsker mig.

Jeg ved slet ikke, hvad jeg egentlig vil med det her. Jeg vil vidst bare gerne have det ud af mit system. Fordi at Nicolai og jeg har brugt unødig og træls energi på at være skuffede, sure og kede af det op til en meget vigtig og betydningsfuld begivenhed i vores liv. Og fordi, at de personer som måske burde være nogle af de allertætteste, pludselig bliver meget distanceret og får en helt anden betydning i mit og vores liv.

Men løvemor eller ej. Jeg tøver ikke et sekund, når det gælder Petra. Færdig, bum.

Petras barnedåb

Første familiebillede, wuuup!

Nu er vi på den anden side. Vores Petra er blevet døbt! Det er ingen hemmelighed, at jeg knuselsker at forberede sådan en fest. Det er lige mig! Men rengøringen og oprydningen, kunne jeg nemt være foruden. Øverste etage var da også en lille smule stresset i ugen op til. Når vi det hele, har jeg glemt noget?

Men. Heldigvis nåede vi det hele og vi stod ret skarpt (synes jeg selv) i kirken i søndags. På bordene stod gamle brune apotekerglas, fløde- og mælkeflasker og andre gamle brune flasker. Heri var der blomster af forskellig slags. Min samling af askebægre var heller ikke helt forgæves, dem brugte vi nemlig til lys.

Jeg fik desværre ikke taget et billede af kagebordet inden jeg gik ombord i det. Men også her, var temaet selvfølgelig lidt tøset. Jeg havde bagt hindbærsnitter (med lyserød glasur, selvfølgelig), hindbær cheesecake, oreo cheesecake, chokoladekage med ostefrosting (i lilla) pyntet med en masse lyserødt slik og chokolade, blåbær muffins, daim muffins, romkugler med tøsekrymmel, cookies og fedtebrød. Med hjælp fra Petras faster, bedstemor og oldemor, så det var så skønt!

Og alt i alt, var det en rigtig dejlig dag.

Barselsland #2

Lille frække P

Nu har jeg efterhånden været babyejer i et stykke tid og vi kender hinanden mere og mere. Eventyret er stadig ligeså fantastisk, som det var, da det lige begyndte og jeg kunne ikke være meget lykkeligere. Wee.

Dagene går og før jeg får blinket er det en ny dag. Det er helt vildt. Men jeg stornyder. Det har altid været lidt en irriterende sætning, før jeg blev mor, synes jeg. Ha ha. Men tiden går bare stærkt, om jeg vil det eller ej. Og hun vokser som ukrudt. Ind i mellem føler jeg, at jeg kan se det fra dag til dag.

Fordi jeg lærer Petra bedre og bedre at kende, er det også nemmere for os, at komme omkring. Det er nemmere at tage på tur. Hun er så god. Vi hygger med min søster og kusine Agnete. Vi hygger med veninder. Hygger med farmand, når han kommer hjem.

Vi har også for nyligt besøgt sundhedsplejersken, som var rigtig godt tilfreds med hende – amningen kører og hun tager på som hun skal, så endnu en sten er faldet fra mine skuldre. Og 14 dages kamp med blod, sved og tårer har virkelig vist sig sin fortjeneste nu, hvor det er bevist, at det har været det hele værd. Jeg er så glad og stolt over, at jeg blev ved! Og at det til sidst bare klappede!

Jeg får ind i mellem (læs: ofte) dårlig samvittighed overfor hundene. Det kan uden tvivl mærkes, at der er kommet en ny på tronen, som får lidt af den opmærksomhed de har været vant til. Jeg prøver at være god til, at komme ud på tur med barnevogn, hvor de kan være med, men det er jo stadig slet ikke nok. Jeg håber, at jeg snart får lidt mere overskud til at til gode se dem, så de ikke føler sig helt så glemte. For det gør lidt avs i mit hundemor-hjerte…

Men Petra trives og jeg føler mig i mit rette element. Jeg har aldrig i mit liv, følt mig så hel. Nu går det hele bare op i en højere enhed og der er jo en mening med galskaben. Det skal gøre ondt, før det kan gøre godt. Og det kan jeg virkelig se nu. Vejen til at blive en lykkelig mor(!!) har været lang og stejl men udsigten er F A N T A S T I S K !!

Al kærlighed