Tid til en lille update…

Halleløjsa – velkommen ny som gammel. Hvert et klik herind, betyder så meget for mig. Bloggen her, er jo mit lille friunivers hvor jeg kan læsse af og være kreativ. Jeg kan dele om stort og småt – lige hvad der falder mig ind. Du kan læse med, hvis du vil men du kan også lade være, det er helt op til dig.

MEN.

Heldigvis er der flere og flere som har lyst til at kigge forbi og følge med i mit ellers meget almindelige liv. Til tider direkte kedeligt. Men det gør mig glad – sådan helt ind, når der kommer nye til. Derfor må det også være tid til en lille præsentation af den fremmede bag skærmen her.

  1. Jeg hedder Anne Sofie og er 24 år. Jeg bor på landet i Midtjylland med min kommende (land)mand, vores datter fra september og vores to hunde. Jeg er oprindeligt fra Mors men hev teltpløkkerne op, efter jeg stoppede på efterskole. Det kan du læse meget mere om, et sted herinde.
  2. Jeg er en sucker(!!) for genbrug. Jeg elsker ting med patina, brugsspor og ting som man ikke kan finde i andre hjem – bare fordi.
  3. Jeg er en rigtig pyllerbuks. Ret upraktisk, når man er kærester med en mand som arbejder på de mærkeligste tidspunkter. Jeg hader at være alene, når det er mørkt. Jeg hader at sove alene. Jeg kan ikke se gyserfilm uden at have mareridt i flere uger. Ja, du kender måske typen.
  4. Jeg er rigtig kræsen. Jeg kan ikke lide bacon. Og ja, du læste rigtigt. Bacon. Jeg kan heller ikke lide hamburgeryg eller saftevand. Men jeg elsker at lave mad og eksperimentere med den. Især at bage.
  5. Jeg er en dyreven. Men ikke så meget med andres dyr. Mine egne, helst. Sådan er det både med hunde, heste, køer og hvad jeg ellers har haft.
  6. For at være helt ærlig – så har jeg haft svært ved at finde min plads i arbejdslivet. Jeg er virkelig én af dem, som arbejder for at (over)leve og ikke omvendt. Desværre. Jeg ville ønske, at jeg kunne finde et job, som var 100% mig og som jeg virkelig elskede. Efter min barsel fortsætter jeg min uddannelse som SSA og det er så givende og det er her jeg føler, at jeg bedst kan se mig selv.

Al kærlighed

Skriv et svar